De sidste par dage har ike været ret meget andet end arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Det tager jo altid lidt længere tid når det er nyt stof man skal ind i. Og til de flestes glæde, særligt ved jeg at Jens vil blive henrykt over at høre, at Captia også bruges i Grønlands Hjemmestyre! Det kan godt lige tage lidt tid at finde rundt i det system, og gennemskue hvorfor den gør som den gør. Men mon ikke jeg kommer efter det.
Og heldigvis kan man sige, så har man været dejlig inkonsekvent, så det er kun dele af hjemmestyret, der bruger Captia, resten bruger stadig et godt gammeldages hængemappe-system. Hvilket jo gør alting meget lettere… Hvilket minder mig om, at den nye selvstyrelov blev vedtaget i folketinget i går. Kun 18 stemte imod, og ja, rigtig gættet det var DF! Men okay, 42% af deres vælgere mener jo også at, det er helt i orden lige at slå sine børn lidt.