Så er der is igen

IMG_026820

Traditionen tro har jeg igen i år deltaget i en møderække i London, hvor olieselskaberne diskutere hvad de dog skal stille op med isen omkring Grønland. Det betyder et par dage i en mørk kælder i det centrale London, med foredrag om hvordan man ved hjælp af satellitbilleder, temperaturmålinger, videooptagelser og andet godt, kan forudse hvor der er is hvornår. Nu har jeg deltaget i fire år i træk, og pudsigt nok syntes det efterhånden at forekomme mig en anelse… tja…. som en gentagelse af de forrige år. Men ok, om ikke andet kommer man lige et smut til London netop som julen sætter ind. Og jeg skal da lige love for, at de har gjort noget ud af det.

Alle de store varehuse og butikket har sandelig fundet julepynten frem. Vi havde en lørdag dag til at dalre lidt rundt i byen og se på butikker, og det virkede lidt som om alle 12 mio. indbyggere i Greater London, samt et tilsvarende antal turister havde valgt lige netop denne lørdag til at shoppe. Jeg kan ikke huske at have været i London på et tidspunkt med så mange mennesker i Harrods eller Selfridge. Der plejer at være mange, men det her var helt vildt. Men vi fik faktisk også tid til en kort tur på British Museum. Det er sgu lang tid siden jeg har været der. Og selvom der også var mange, var der faktisk overraskende stille og roligt.

Og nu vel tilbage i Nuuk har jeg så pådraget mig en omgang feber og forkølelse, der tilsyneladende bedst bekæmpes med Netflix og ingefærte….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.