Målet var Store Malene, men som det er sket før, spillede vejret ind og satte en stoppe for den plan… Så målet blev hurtigt ændret til Lille Malene i stedet. Tåge eller ej vi skulle på toppen af et eller andet! Så planen var lagt og med stålsatte sind indledte jeg min færd mod foden af Lille Malene for at mødes med min kollega og rejsefælle. Første etape var bus nr. 3 fra stop 24 ved blok 10 direkte til lufthavnen, stop 40, Air Greenland. Relativt simpelt, al den stund, at der kun er 3 busser i byen. 3’eren til lufthavnen og Qinngorput, 2’ere til Nuusuaq, og 1’ere hvis rute er uafklaret, men den findes, vist nok… Nå, men i al fald bus 3 kl. 15.36 mod lufthavnen, hvor svært kan det være? Åbenbart så svært, jeg kl. 15.55 i tydelig mangel på bus, besluttede mig for at gå ud mod lufthaven, eller hvert fald frem til næste stop. Her stod en kvinde, som jeg lige hurtigt spurgte om hun vidste om bussen kom inden så længe. Det gjorde hun ikke, men da hende mand kom for at hente hende kunne de jo lige så godt lige køre mig derud, så mig ind i den gamle varevogn og os tre skrumlende afsted på en lettere hullet vej. Så lettere forsinket kunne jeg så mødes med min kollega, og bevægelsen mod det egentlige mål kunne begynde.
En smuk gåtur op og op og op. Og lidt mere op. Selv om det egentlig var meningen at vi skulle have været på storesøster, så var den lille top nu heller ikke værst. Det er et fantastisk landskab at gå i. Der er en fantastisk udsigt uanset hvor man vender sig. Selv om der over os lå et fuldstændig tæt låg at grå tåge, var det en ret god tur derop. Men det er klart, at netop som vi kommer på toppen og begynder at gå mod Cirkussøen midt i mellem klare det op, og Store Malenes to toppe dukker frem i det grå tæppe…
Efterhånden var de chilipølser min kollega havde lovet at servere til aftensmad ved at trække godt og grundigt i os, så begav os ned mod byen igen. Vel nede og klar til chilipølser, råber naboen, som også er en kollega, naturligvis gennem sit stuevindue, at vi skal komme derover og spise frisk fanget torsk og laks. Den ældste datter på 8 har lige fanget en god torsk som vi skal have til aften. Så i fuld firspring over mark og sten til torskegilde af den gode slags hos naboen!
Hjemturen midt om natten gik over fjeldet og hjem til Myggedalen og Hotel Innannguaq 5A. Det er virkelig underligt, at der kl. 1 om natten er så lyst, at det ikke er noget problem at traske over ukendt terræn og fjeld. Og uden problemer kom jeg da også hjem igen. Lidt billeder skal I ikke snydes for:
Det ser smukt ud. Du må skynde dig ud og erhverve en god blomsterbog hvis du ikke allerede har en.
Kan ikke undlade at kommentere at du vist har behov for en sensor-rens. Jeg har lige set på nogle af de tidligere billeder og det lader til der er en plet samme sted. Se tåge-låget lige over kanten på tågen ca. 1/3 inde fra venstre.
Ja, hvis det endda bare var en sensor-rens, der kunne gøre det. Det er desværre på linsen, og ikke bare på ydersiden af glasset, men inde i selve linsen, så jeg kan ikke få det væk… Nu har jeg efterhånden vænnet mig til det; der er fire pletter i alt på den linse, så jeg plejer at huske at fjerne dem i PS, men jeg muligvis glemt det på et par af dem.