Nogle arbejdsdage på kontoret er bare lange. Som nu f.eks. i går, da jeg var nødt til at møde allerede kl. 8 og først var hjemme igen kl. 18. Al det man skulle have ordnet. Så var der lige et fjeld man skulle op på for at finde en sten, og så var der lige en lille rype, der skulle fotograferes, så skulle man også lige holde lidt øje med det par havørne der svævede over os, et lille rensdyr skulle da også lige studeres lidt. For slet ikke at tale om de rubiner, der skulle vaskes op fra bækken. Og så var man oven i købet nødt til at indtage sin frokost siddende på jorden. Heldigvis havde min arbejdsgiver sørget for en nogenlunde fornuftig udsigt fra kantinen. Og sådan et kontorjob er slet ikke helt ufarligt; så nu har jeg anskaffet mig mit første grønlandske ar i form af en relativ dyb flænge på skinnebenet efter at være røget gennem sneen og ned på en skarp sten.
PS. Bare lige til info: Brevkasseredaktør på Billedbladet Anne Mette Rasmussen måtte aflyse sit planlagte foredrag i Nuuk, da der kun var 3 (ha ha ha ha….) solgte billetter. Hvad foredraget handlede om fremgik ikke af reklamerne, men det er vel også altid enormt interessant at høre hvad sådan en brevkasseredaktør har af spændende anekdoter fra en action-packed tilværelse som hengemt vedhæng til Anders.