Vi er nu hjemme igen efter at have tilbragt en ret fantastisk uge med vandretur i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord)! Guidebøgerne havde ikke taget fejl mht. vejret: Det var blå himmel, høj sol og meget varmt! (Heldigvis havde de taget fejl med mygge-situationen, så vi fik ikke brug for myggenettene – jubii:-) Vi startede direkte med vandreturen fra lufthavnen i Kangerlussuaq og gik ind mod Russel gletcheren -en tur på ca. 23 km. Og det var virkeligt varmt! Trods en del problemer med at finde rent drikkevand (uden det var lunkent med små fisk og store vandplanter i…) og et uheldigt startproblem med min (Mettes) hofte, nåede vi ind til Russel Gletcheren sent mandag aften. Vi slog teltet op ved en stor sø med dejligt koldt og rent drikkevand og faldt hurtigt i søvn efter en lidt hård start på turen. Tirsdag besluttede vi at tage en hviledag, så hoften kunne falde lidt til ro, så vi lod teltet stå og gik op til Russel gletcheren -og hvilket syn der mødte os! Det var en rigtig stor oplevelse at se indlandsisen så tæt på, se formationerne og aftegninger i den massive isvæg der mødte os! Vi så og hørte et par stykker falde af, og selvom isstykkerne på afstand ikke så store ud, så beviste den bragende lyd deres størrelse da de faldt ned!
Onsdag pakkede vi rygsækkene og gik ind mod det punkt hvor man kan komme helt ud på indlandsisen -det var turens vigtigste prioritet -sammen med moskusokserne! Vi var dog lidt nervøse for om min hofte ville kunne klare turen tilbage til byen igen og diskuterede lidt frem og tilbage, hvad vi kunne gøre uden at blive nødt til at droppe turen ind til indlandsisen. Og hvor heldige kan man være? Da vi går ind mod isen, møder vi en taxi: Og jo, han vil meget gerne hente os inde ved isen lørdag morgen! Det er sjovt som tingene kan løse sig:-) Herefter gik vandreturen gennem et rigtigt smukt landskab, hvor vi hele tiden havde indlandsisen på vores ene side -det er ikke hver dag man spiser frokost i fjeldet med indlandsisen som udsigt! Vi så vores første moskusoksen på turen: Pludselig stod den 100 meter (Benjamin: Eller skal vi sige 200 meter?) fra os, travlt optaget af at spise. -jeg fik travlt med at gå ud til siden og mumle at vi nok var alt for tæt på og at den så ret farlig ud (Benjamin: Den så ret fredelig og spisende ud)! De er altså ret store sådan nogle dyr, en voksen tyr vejer omkring 400 kg! Men jeg bekymrede mig forgæves -så snart moskusoksen fik færten af os, løb den alt hvad den overhovedet kunne og jeg så kun et galoperende gulvtæppe op af fjeldet (den var ved at skifte vinterpelsen ud og det lignede lidt at den havde fået lagt et lidt lysere gulvtæppe på ryggen:-) Om aftenen slog vi teltet op ved en lille sø ca 5 km fra indlandsisen. Her fik vi besøg af et ungt nysgerrigt rensdyr, som ikke helt vidste hvad den skulle synes om os -det var ret hyggeligt (og ikke så farligt…).
Torsdag kunne vi nyde morgenmaden med udsigt til søen og to moskusokser på den anden side, som muligvis var lidt irriterede over at vi havde møvet os ind på deres drikkested -de stirrede på os i et godt stykke tid, men løb afsted da vi begyndte at gå videre:-) Da vi gik op mod indlandsisen så vi dem højere oppe i fjeldet igen. Det var en pudsig vandretur op til isen -der er en grusvej derop og når vejen slutter ligger indlandsisen lige foran én! Man er omgivet af is til næsten alle sider og fremefter kan man kun se indlandsisen strække sig! Og lige meget hvor varmt vi havde det på turen derop, så var det som at stå overfor en kæmpemæssig åben fryser: KOLDT! Om aftenen gik vi lidt tilbage og op til Israndssøen: Et helt fantastisk syn af indlandsisens høje væg der går direkte ned i en lille sø! Det var nok vores flotteste lejr på hele turen -og her blev vi også nogle dage:-)
Fredag gik vi fra lejren ved Israndssøen og højere op i fjeldene, hvor vi så adskillige rensdyr. Og pludselig så vi en pæn stor flok på 9 moskusokser, blot 150 meter fra os (Benjamin: Hvis vi nu siger 250 meter…). Der var både 1 årige kalve med og nogle teenage-kalve, og flokken kæmpestore han! Jeg, Mette, kunne ikke kontrollere trangen og måtte gå en stor bue fra fra flokkens retning, før jeg kunne stå stille og bare nyde synet at de kæmpemæssige dyr…! Vi vandrede op til en top på 489 m, hvor der var den smukkeste udsigt over indlandsisen -det var stort! På vejen tilbage til lejren mødte vi igen en flok moksusokser -det var en skøn dag, helt alene i fjeldet og mødet med en masse vilde dyr!
Lørdag pakkede vi telt og rygsække og bevægede os ned mod grusvejen -og ganske rigtigt: taxien kom og hentede os! Vi havde snakket om at vi faktisk havde set alle de dyr vi havde håbet på, pånær snehare og polarræv -og fra bilen ser vi pludselig en polarræv:-) Tilbage i Kangerlussuaq lejede vi et værelse på en lodge og de sidste 1 1/2 dag brugte vi på at gå rundt i området omkring byen, ud til en stor sø og til Fossilsletten, hvor man kan være heldig at finde forstenede planter, muslinger og fisk. Og vi var heldige! Vi fandt flere rigtigt fine forsteninger og blev helt bidt at gå og lede -det er værre end jagten på forstenede søpindsvin:-) Søndag sluttede vi ferien af med moskusoksepizza fra byens eneste pizzaria!
En fantastisk ferie med så mange store oplevelser at vi slet ikke kunne have forlangt mere!
Kære begge to
Hanne gjorde mig opmærksom på jeres blog, så nu ligger den på mine favoritter. Det er bare så fantastisk at læse jeres beretninger. Dem vil jeg klart vende tilabge til. Jeg håber det er i orden at jeg er med på en kigger. Vi er lige hjemkommet fra berlin og jeg er fra på mandag pensionist. Lejf er til gengæld i Bolzano for at redde den pædagogiske verden fra fortabelse og djøf’er.
Mange kærlige hilsener
Ingelise
Skulle Lejf blive træt af at kæmpe mod vindmøller, og du kede dig i din pensionisttilværelse, så kan vi varmt anbefale at tjekke ind på Hotel Innannguaq 5A! I skal få det til helt særlig vennepris, med guidede ture i Nuuk og omegn inkluderet 😉 Bare I husker at medbringe fuld ration øl, vin og sprut!