Fun with Ruger & Remington

Når man nu bor i en lille by, hvor der ikke sker så meget, må man jo selv find ud af at have det lidt sjovt. Derfor kom jeg op med denne lille opskrift på en eftermiddag fuld af sjov. Du skal bruge:

  • 1 stk. Ruger M77 All-weather riffel, kaliber .223 Remington
  • 1 stk. kikkertsigte
  • Alle de Remington .223 patroner du gider at slæbe
  • 1 stk. kamera med videofunktion
  • Så mange dåser flåede tomater af den billigste slags du kan bære
  • 1 stk. afsides beliggende fladt område
  • 1 stk. kendt filmmusik, der viser din egen ironiske distance
  • iMovie ’09

Alle ingredienser undtagen filmmusik og iMovie fragtes til det flade afsides beliggende område, hvor dåserne stilles op på en sten eller lignende. Herfter bevæger du dig væk fra dåserne, til du er i en passende afstand. Her lader du riflen med de medbragte .223 Remington patroner. Samtidig gøres kamera med videofunktion klar, og indstilles til at optage med retning mod en opstillet dåse. Ved hjælp af kikkertsigtet, monteret på riflen, tager du sigte mod en opstillet dåse, slår sikringen fra, og trækker af. Herefter laver du lidt optagelser af forskellige art, mens der fortsat skydes mod de opstillede dåser (Man kan med fordel være flere om dette). Alle ingredienser pakkes sammen, og bringes med hjem, så intet efterlades.  Nu sættes videooptagelserne til at simre under let redigering i iMovie ’09; til slut tilsættes kendt filmmusik, og retten er klar til servering med det samme:

[cvg-video videoId=’2′ width=’640′ height=’360′ /]

4 comments to “Fun with Ruger & Remington”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.