Så er der endelig endelig endelig kommet sne i Nuuk. Der er kommet en god portion i weekenden og det blæser en del. Og netop som vi gik og troede at nu var det endelig blevet vinter, så er det begyndt at regne! Hvad sker der for det!?!? Regn i december? Burde sneflokke ikke komme væltende, og indover hegnet trimlende? Jeg spørger bare! Nej, det skal åbenbart regne midt i december, når man nu bor mindre end 600 km. fra polarcirklen. Absurt siger jeg bare, og ja jeg staver absurt med t; ikke fordi jeg ikke kan stave, men alene fordi jeg er lidt sur over den manglende vinter, og derfor har behov for et mere surt udtryk end “absurd” tillader…
Så nu hvor vinteren er overstået, og vi igen drukner i regn og varme, kan vi jo lige så godt muntre os lidt med et lille video-potpourri over året der er gået fortolket i et ganske bestemt og let genkendeligt 90’er tema:
[cvg-video videoId=’1′ width=’640′ height=’360′ /]
Kære begge to
Fantastisk lille film. Jeg har set den et par gange for det er altså bare rigtig sjovt at se jer og betagende med de smukke billeder.
Kærligst Ingelise
Mon ikke I begge to har en lysende fremtid for jer som filmstars – eller måske filmmakers?
I er skøre! Men billederne er nu fantastiske. Glæder mig til vol. 2 🙂
Kh
Hanne
Virkelig flotte billeder! 🙂
Ja, sig ikke at der ikke kan komme noget godt ud af amerikanske 90’er tv-serier!