Ganske vist er lønnen til grin, alting alt for dyrt, boligindretningen i bedste fald tvivlsom, træningscentret måske verdens mindste, men til gengæld får man lov til at tilbringe 7 timer i en båd langs den grønlandske vestkyst på arbejdsgivers regning.
Målet var et tilsyn med en geologisk bulk sample på 160 tons. En bulk sample er en stenprøve, udtaget typisk ved hjælp af sprængstof, som så efterfølgende køres igennem et knusningsanlæg og en række forskellige kemiske processer, før der så kan laves en analyse af prøven. Hvis det eksempelvis er guld der er målet, gælder det om, at finde ud af hvor meget guld, der er pr. ton malm, og hvor meget malm der er i forekomsten, for at bedømme om der skal laves en mine eller ej. Målet med vores tur, var at tilse en geologisk prøve, der måske indeholdte interessante mineraler. Kedeligt som det måske lyder, så er det faktisk meget sjovt, at kigge på sten.
Men den egentlige overraskelse kom ikke på selve tilsynet… Vi er færdige og hopper i båden igen. Som forventet kommer vi forbi nogle af de berømte iskæmper, og smukke er de; isbjergene altså. Men så pludselig, der i horisonten kommer den en sky op ad vandet! I modlyset fra aftensolen, står den helt klar og tydelig. Hval! Og kort efter endnu en sky. Vores skipper sætter kursen i retning af blåsten, og før vi ved af det, er vi lige ved siden af de enorme dyr! Pukkelhvaler! En mor og dens unge, midt i deres aftensmåltid! Pukkelhvaler dykker dybt, for så at vende rundt og med åben mund svømme mod overfladen, hvor de fanger sværme af kril. De er sjældent nede mere end 10 minutter ad gangen. Så vi fik rig lejlighed til at se dem komme op med hele hovedet for at dykke ned igen efter mere mad. Pukkelhvalen er totalfredet, og derfor ikke bange for både. Så vi kunne komme helt tæt på, faktisk så tæt, at vi næsten kunne røre dem, måske 3 meter fra båden. Når de kom op så tæt på, og vi hørte blåsten, fik vi virkelig et indtryk af hvad et 30 tons tungt og 12 meter langt dyr er for en størrelse. What a Kodak moment!
Det var da fantastisk. Gid jeg kunne have været der med jer. Næste gang er lyset bedre:)
Billederne er taget kl. 23. Så under de forudsætninger er lyset ikke så dårligt. Det bliver jo ikke rigtig mørkt, mere sådan tusmørke. Nu flyver vi nordpå i næste uge, ca. 250 km nord for polarcirklen og går ind til indlandsisen. Og der skulle lyset være endnu mere fremtrædende. Så jeg glæder mig til at se indlandsis i nattesol… Underligt koncept.