Da det jo heldigvis kun er jul én gang om året, blev vi enige om, at takke ja til invitationen til en lille jule-tur ind i fjorden til Kapisillit. Den eneste helårs-beboede bygd i Godthåbsfjorden. Der bor måske 50-60 mennesker helt inde i bunden i fjorden, ret langt væk fra alting. Sådan ca. 3-6 timers sejlads afhængig af hvilken båd man vælger, væk fra alting. Og hvor meget is der er i fjorden. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem sæsonen og mængden af is. I al fald måtte vi konstaterer at der var mere is end der plejer at være på vejen derind. Så vores gode gamle fragtskib måtte zig-zagge sig igennem. Men vi var sikre på at det gode skib nok skulle klare det, da det jo tidligere har taget os så langt som Sisimiut. Så vi følte os helt hjemme da vi gik ombord med de 10 andre som vi skulle tilbringe de næste par dage med.
Faktisk havde vi ganske enormt meget baggage med. 12 mennesker skal åbenbart slæbe et helt flyttelæs med. Men der skal også medbringes mad til alle måltider til alle mand til alle dage. Det er god tone at gæster selv medbringer alt hvad de skal bruge til bygden, da den lille butik ellers hurtigt vil blive tømt, og så kan de fastboende jo ikke få hvad de skal bruge. Men to hele og to halve dage blev til til i en lille hytte med lige akkurat 12 sovepladser, hvis vi lige kunne finde ud af at deles lidt om de fire soverum.
Selvom der måske er lidt langt til alt i den lille bygd, så fik vi jo alligevel tiden til at gå med at gå… Ved hjælp af Karl, den lokale skolelærer, blev vi sejlet tværs over fjorden, så vi ikke behøvede at krydse elven for at komme over til isfjorden. En god tur ud i det snedækkede landskab. Og dagen efter en god tur langs Pingo, den lille fjeldtop som Kapisillit ligger ved. Egentlig var målet ryper, men ikke en eneste rype hverken så eller hørte vi. Området er ellers kendt for at være hjem for mange ryper, bare ikke lige nu åbenbart. Så vi måtte jo nøjes med lidt gåtur og sne.
Hjemturen foregik med Uloq, som er en noget hurtigere båd end fragtskibet, men der var så kommet meget mere is i fjorden i løbet af de sidste par dage, så den lille glasfiberbåd måtte flere gange meget forsigtigt skubbe sig vej igennem isskodserne efterhånden som vi kom nærmere Nuuk igen. Det er sgu en lidt speciel oplevelse at sejle i bælgragende mørke i en lille glasfiberbåd gennem store og små isskodser. Hjem kom vi dog uden andet end et par gode dage i bunden af fjorden…
