Bare fordi man bor i udkantsdanmark, kan man altså godt være lidt kosmopolitisk. Således har undertegnede lige brugt en uge på at genopfriske bekendtskabet med London i arbejdsøjemed. Og utroligt nok kunne jeg godt huske hvordan det nu er tube’en fungerer. Og jeg havde da heller ikke glemt at man skal “Mind the gap” når man stiger ombord.
Og hvad blev tiden så ellers brugt til? Jo, først møde i det engelske energiministerium med et par kontorchefer. Det er rart at høre, at det ikke kun er os, der syntes det med olie faktisk er lidt svært. Måske forstår jeg det godt. I Grønland er der nu boret ca. 8 brønde, og de tre, der er boret her i sommers har virklige krævet noget af vores organisation. I England har de boret over 11.000 brønde… Der er ret meget data at holde styr på.
Og så møde med en lang perlerække af chefer fra de helt store tunge drenge i oliebranchen; Chevron, ExxonMobil, Shell, BP, ConocoPhilips, DONG, JOGMEG, Eni, Maersk Oil m.fl. De skal bruge penge og tid på at studere havis og isbjerge i Grønland. Dog var det nogle dræbende kedelige møder, hvor jeg virkelig skulle kæmpe for at holde mig vågen. Men når man nu ikke rigtig skal forholde sig til indholdet i mødet, så er to hele dage meget lang tid at opholde sig en et varmt kælderlokale uden vinduer. Hvorfor var jeg så overhovedet med, hvis jeg ikke skulle forholde mig til mødeindholdet? Jo, jeg er såmen blevet inddraget i udviklingen af den database, der skal håndtere resultaterne fra al deres forskning. Og det skal nok blive interessant. Tror jeg…
Men vel hjemme igen, kan jeg konstatere, at vi nu har fået første sne, og både Store og Lille Malene har et fint tyndt lag pudder på toppen. Og efter ulideligt varme, larmende og fugtige London, var det helt rart at lande i kolde, tørre og meget stille Kangerlussuaq.