Som flere af vores trofaste læsere allerede er orienteret om, så har undertegnede nyeligt været på et kort visit i fædrelandet. Desværre i den lidt triste anledning at min farmor gennem de første 31 år af mit liv er død. Bisættelsen fra Møllevangskirken i Århus var en fin afslutning på et umådelig langt liv. Nu skal dette indlæg ikke udvikle sig til en egentlig nekrolog; blot vil jeg sige, at min farmor har betydet utrolig meget for mig.
Venskaber på tværs af kulturskel
I forhold til vores boligindretning har min tur til Danmark betydet, at en gammel kending i min familie, i hvert fald den del, der har tilbragt så mange timer i min farmors lejlighed, har fået et nyt hjem. Han er blevet budt velkommen her i det høje nord og slår nu sine folder sammen med sin nye bedste ven; medicinmanden fra Swaziland. Selv om de nok kommer fra hver deres verdensdel, mener jeg nu alligevel at se et vist fællesskab mellem disse to prægtige skabninger. Og allerede nu er det ganske tydeligt, at den lille fyr befinder sig godt i sit nye selskab. Han klarede turen herop i fin stil og har hurtigt fundet sig til rette med sin nye sidekammerat oven på vores højtaler. Det ville i al fald være smukt om der på tværs af de store kulturforskelle mellem den swazilandske medicinmand og danske trold, kunne forme sig en helt ny forståelse for tværkulturelt samarbejde her under disse, for begge parter, så fremmede himmelstrøg.
Det var faktisk helt rart at komme hjem tl Danmark for en kort bemærkning og se en venner og familie igen, efter nu at have slået sine folder i rigets nordligste egne. Det var ganske rart igen at kunne gå flere kilometer uden at komme ud af byen, og købe ind uden at alle i hele byen hvad vi skal have til middag. Og tænk sig at det igen var muligt at drikke frisk mælk! Det er jo helt sindssygt, at man sådan bare kan købe en liter mælk uden at betale 43 kroner for den!
Palmin, svinefedt og skippersild
Og nu vi er ved det med mælkeprodukter så er Brugsen i Nuuk blevet ramt af en seriøs omgang Ostalagi (altså længslen efter det gode gamle DDR). I al fald minder køledisken mere om billederne fra Østblokken før murens fald det herrens år 1989 end de bugnende velspækkede kølediske jeg netop har forladt i fædrelandet. Som det måske fremgår af billederne, er der for øjeblikket sat en stopper for de helt vilde måltider med masser af frisk grønt og frisk mælk. Men sådan en omgang palmin, svinefedt og minarine til en mad med skippersild i plastikspand, skal man ikke fornægte… I al fald syntes udvalget i køledisken at være domineret af denne lidt særprægede blanding; kombineret med en-liters UHT-fløde og et par enkelte milk shakes. Ganske fint, med mindre man er mere til smør, ymer, yogurt, ost, æg eller andre aldeles unyttige fødevarer.
Begrænset udvalg
Og for alle os, der længes tilbage til en svunden tid, hvor verden var mindre kompliceret og alting lettere, så har Brugsen i denne måned (ja, vi taler måned), kørt Østbloktemaet helt ud, og ladet frugt- og grøntafdelingen indgå. Eneste sted hvor Brugsen har svigtet temaet “Østeuropæisk Måned” er på kølængden. Der er ikke ret mange i Brugsen for tiden. Dette kan dog skyldes at vi netop er blevet ramt af endnu en varm storm på små 34 m/s, eller vind med 122 km/t, og vindstød så vores lille træhus ryster faretruende. Resultatet er, at nu er den fine puddersne forvandlet til tung tøsne og regn. Det er meget ødelæggende for vores naive forestilling om en idyllisk vinter fuld af frost og lækker sne; lige til at bruge sin helt nye dyrt indkøbte langrendsski i. Men vi må jo tage på skiferie et sted med kulde og sne, når det nu ikke kan lade sig gøre her, lige syd for polarcirklen. Danmark måske; der er vist noget med at der er koldt og sne…
