Som det måske er gået op for nogen, så fik Grønland i går selvstyreloven overrakt. Dog sker der ikke nogen formel ændring før januar 2010. Men skidt med det! I går var nationaldag og det skulle da fejres. På ægte grønlandsk manér; troede vi… I en hæsblæsende jagt på autentiske kulturelle oplevelser jagtede vi byen rundt og ledte under hver en sten efter en helt ægte grønlænder, der gjorde ægte grønlandske ting. Vi fandt da også et lille forkølet kor i nationaldragt, og der var da også enkelte på gade og vej, der var iført en nationaldragt. Men der var ikke meget autentisk inuit-kultur at se noget sted. Ifølge programmet skulle der have været en del ting og sager i form af kajakopvisning, trommedans osv., så man rigtig kunne komme i forbindelse med den grønlandske folkesjæl og skabe en unik forbindelse til det oprindelige folk. Men da vejret fra morgenstunden truede med regn, blev det hele vist nok aflyst. Det klarede dog op, og var faktisk en rigtig fin dag. Så det var ret ærgeligt, at de aflyste de udendørs arrangementer. Men vi fik dog hele to statueafsløringer at se. Og minsandten om ikke de helt utrolig demokratisk valgte kongelige også var der! Og de nød deres formiddagskaffe på terrassen, så pøblen pænt kunne stå uden for det hvide stakit og kigge beundrende på disse overmennesker, der af Guds nåde er valgt til at regere over os dødelige. Heldigvis der var masser af lækre Kodak-moments i selskab med hele slænget af politiske pinger, der var valfartet til den nordlige udpost af det danske rigsfællesskab.
Jeg har en mistanke om, at vi var det forkerte sted og alt det vi egentlig ville se, enten var aflyst eller flyttet til en for os ukendt lokation…
Pas på med den anti-royale tone i Grønland Benji! De er jo mere elsket på Grønland end i Nordjylland og det siger ikke så lidt 🙂
Jeg håber i finder frem til den “ægte” grønlandske sjæl inden længe – jeg har hørt det har noget at gøre med spæk i spandevis og en masse brændevin… Smid et par korrupte politikere og en iglo ind i puljen og så er den der vist.
Spøg til side – håber i stadig har det godt og nyder livet i den smukke natur.
Ja, mine slet skjulte republikanske tendenser har det lidt svært under disse himmelstrøg.
Og heldigvis for grønlænderne lader det til at der med regeringsskiftet endelig er kommet nogle politikere til, der ikke i helt samme grad som tidligere har plaget af korruption og nepotisme. Kuupik Kleist sagde i sin føste tale, at enhver der bliver taget med fingrene i kagedåsen bliver fyret omgående, lige som enhver der uddeler fiskekvoter til vennerne også må finde andre græsgange i en fart. Og jeg tror faktisk han mener det, han er i hvert fald omgivet af en række nye folk, der ikke har samme uheldige historie og ikke på samme måde er vævet ind i magtens spind som Siumut-regeringen var det.
Og ja, naturen er sgu ikke til at slippe uden om; faktisk er det jo ikke til at gå uden for en dør før der er al muligt naturhalløj. Det er sgu meget fedt!