Og de kaldte ham junior…

Jeg er netop begyndt på en efteruddannelse i form af en Master i projektledelse. Det hele foregår online fra Northeastern University i Boston. Så desværre skal jeg ikke derover ikke engang en eneste lille eksamen skal jeg til i Boston.

Nå, men et af de første kurser jeg skal tage  er noget med team ledelse, og her er jeg kommet i gruppe med en kvinde, der er blevet mange-millionær på sin egen internet-virksomhed og nu er adjunkt og underviser i brugen af sociale medier på det lokale college, en tidligere amerikansk jægerpilot, der nu er teknisk chef for et eller andet militært testcenter, en gut der er chef for implementeringsafdelingen i et eller andet større halløj, der sælger Oracle ERP-løsninger til enterprise markedet og en professor i kemi.

Skal vi ikke bare sige, at jeg er junior i det selskab? Dog er jeg ikke helt alene om at være junior. Sidste medlem af gruppen er en pige på 22, der netop er flyttet fra USA til Australien fordi hun har fået kontrakt som professionel fodboldspiller…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.