Ikke siden uni har jeg pjækket fra undervisning; og her var undervisningen jo ikke engang obligatorisk, så vi skal faktisk tilbage til gymnasiet før der kan tales om reelt pjæk. Men i aften har jeg taget denne herlige fritidsbeskæftigelse op igen.
Dog skal det siges, at ikke siden jeg modtog undervisning i latin har jeg været udsat for så utrolig kedelig og langsommelig undervisning, så det er ikke helt uden grund, at jeg pjækker i aften. Nu kunne du som den kvikke læser komme med en kvik bemærkning om at Motorlærer jo per definition må være indbegrebet af kedsomhed. Og ja, det kan der måske være en hvis pointe i. Dog vil jeg mene, at alene udsigten til et fag, der som udgangspunkt må betragtes som havende en betydelig del af undervisningen baseret på en praktisk tilgang, har potentiale til at være en ganske fornøjelig fritidsbeskæftigelse, hvor man kunne få fingrene i noget meget konkret og beskidt. Men ak! Foreløbig har vores underviser anlagt en pædagogisk stil, der indebærer klasseundervisning; eller rettere den meget kendte og anerkendte stil: “Nu skal vi bruge to timer på, at gentage og genfortælle hvad I har læst hjemmefra, således at vi er helt sikre på, at I ikke har lært noget ved at komme til undervisningen, som I ikke allerede vidste”. Problemet med denne undervisningsmetodik er efter min mening, at stoffet hurtigt antager en lidt kedelig og langtrukken facon…
Men jeg kan ikke løber fra det; jeg er på vej til at forvandle den gamle Grease-sang “Beauty school drop out” til “Motor school drop out”…