Politisering…

Selv om det egentlig ikke var meningen at vores side her skulle bruges til at tage politiske emner op i nogen særlig grad, men mere handle om vores hverdag og oplevelser i Grønland, føler jeg mig alligevel kaldet til lige at give luft for min uforbeholdne mening om Søren Espersens udmelding omkring de 22 tvangsfjernede grønlandske børn.

Sagen meget kort: I 1950’erne gennemførte den danske stat et “eksperiment”, hvor de fjernede 22 grønlandske bygdebørn. Forældrene blev ikke orienteret om hvad der var sket, en dag var deres børn bare væk. De blev sendt til Danmark, hvor de på børnehjem gennemgik en “fordanskning”; herunder tæsk når de talte grønlandsk. Herefter blev de sendt tilbage til Grønland; dog ikke til deres familier, men på børnehjem i Nuuk, hvor de ikke måtte tale grønlandsk, eller beskæftige sig med grønlandsk kultur og historie. Det var forløberen til tvanslukningerne af flere bygder. Nu ønsker de sidste levende af de 22 børn og deres familier en undersøgelse og gerne en undskyldning for den behandling de fik af den danske kolonimagt.

Søren Espersen må have en ganske alternativ opfattelse af virkelighed, og et meget løsagtig forhold til moral, etik og ikke mindst et meget liggyldigt forhold til konsistent politik. Manden er tydeligt ikke tynget af unødig god hukommelse, siden han i denne sag, ikke mener det er på sin plads at staten sætter gang i en kortlægning af sagen, men at det i allerhøjeste grad var statens opgave at politisk udnævne bestemte forskere til at lave en “dybdeborende” undersøgelse af venstrefløjens aktiviteter under den kolde krig; og forlange en uforbeholden undskyldning fra samtlige politisk aktive til venstre for socialdemokratiet for deres “landsskadelige virksomhed” i 60’erne , 70’erne og 80’erne.

Med en nyopstået principiel holdning om, at man ikke skal undskylde for fortiden, må han ligeledes have glemt alt om Fogh Rasmussens vulgarisering af debatten som samarbejdsregeringen under besættelsen, og den undskyldning Fogh, med DFs støtte stangede ud i 2005 til ofrene for samarbejdspolitiken. Naturligvis givet med den bagtanke, at vi i hvert fald ikke ville give efter for noget som helst, herunder fornuft, i håndteringen af Irak og Afghanistan. Det ville være nærliggende at antage, at den gode Søren benytter en eller anden form for kamphund, vindmølle og hukommelsestabsmedicin som hjælp til udformning af sin “politik”.

I den ret besynderlige debat om et forbud mod kamphunde, kunne man passende overveje et forbud mod urimeligt stupide og uprovokerede angreb fra indre svinehunde, eller i det mindste at ejerne af svinehunde skal rydde op efter dem. Men det er nok for meget forlangt at lemmedaskeren Løkke Rasmussen skal sætte sin skatteyderbetalte fadøl fra sig, rejse sig fra sin smørrebrødsmad med flæskesteg og gøre noget ved sagen. Desuden har han  jo også rygepause nu…

Ahhh… Det var rart at få luft…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.