Spil op til dans du kære spillemand!

Så er årets dansefest med olie- og havtema skudt i gang. De to olieefterforskningsfartøjer, riggen og boreskibet er ankommet til grønlandsk farvand og er på vej mod deres respektive mål. Siden de kom ind i grønlandsk farvand har de været fulgt af skibe fra den danske flåde. Flåden har til opgave at sikre en sikker sejlads og generelt passe på de to fartøjer.

Man kunne jo mene at det er lidt voldsomt at sende krigsskibe ud for at passe på et par civile fartøjer. Men det har allerede nu vist sig at være en klog beslutning; i al fald, hvis man mener at Grønland selv bør bestemme over egen undergrund og selv bestemme hvordan tingene skal foregå i Grønland. For vores venner i Greenpeace har fundet det ene fartøj og følger nu efter. Greenpeace er bevæbnet med en del hurtiggående gummibåde, så der er nok ikke så meget tvivl om, at de gerne vil danse lidt med flåden og borefartøjet. Så nu venter vi jo bare spændt på hvad de kan finde på af narrestreger i år. Særligt fordi de har valgt at opruste og sende hele to skibe, en gammel rustbunke af an coaster og et sminket lig i form af en isbryder. Det skal nok blive sjovt igen i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.