Så er der gang i det dersens vejr igen. Iflg. radioen lukker butikkerne tidliget og busdriften indstilles, da der forventes storm. Så selvom vi måske ikke har fået al den sne og kulde som vi burde have, så har dog stadig en god lille storm i ærmet. Så alle er gået hjem tidligt, og kigger nu ud på mørket og afventer stormens komme. Der er allerede ret meget knald på, men det skulle efter sigende blive meget værre endnu.
Det er meget rart lige engang imellem at blive mindet om, at dette altså ikke er Danmark, og naturen er lidt mere barsk her. Det er ikke bare for sjov når det blæser. Nu venter vi spændt på om vi overhovedet kan komme på arbejde i morgen.
Og forresten så regner vi med at flytte hoteldriften endnu engang. Denne gang til en ganske lukrativ adresse; nemlig Tuapannguit Tårn 7. Herfra byen bedste udsigt over fjorden og Nordlandet. Jeg tror godt jeg kan love gæsterne i det nye hotel et helt fantastisk hotelophold. Men mere om det senere, når vi er klar til at åbne hotellet.
Tillykke med det. Er I blevet ‘flakkere’? Og husk at lægge billeder ud. Det er altså også vinter og koldt hernede sydpå. Men dagen er tiltaget med næsten en time, så det går da fremad.
Kærligst
Ingelise
Jo tak. Det er en ganske fremragende og helt nybygget lejlighed. Og udsigten er ganske glimrende. Der kommer nogle billeder inden længe, så I kan se hvordan det ser ud.