Et lille selskab af stovte folk med stålsatte sind havde sat hinanden stævne, en årle søndag morgenstund. Denne lille gruppe af vindblæste folk havde tydeligvis en mission. Det var ikke uden grund, at de var stået ud af deres pudevår denne årle morgenstund og havde kæmpet sig gennem elementerne i form af offentlig transport, ud til denne udørk af en forstad for foden af den oldgamle kæmpe sat i granit.
Den lille gruppe begyndte deres vandring op ad i terrænet. Med livet som indsats kæmpede de sig igennem sværme af fluer og myg, der uden varsel kunne stikke og være utrolig irriterende. Trods de åbenlyse farer ved fluer og myg, fortsatte den lille gruppe sin vandring op ad og op ad. Efterhånden som gruppe bevægede sig op mod toppen af granitkæmpen fra forhistorisk tid, gav terrænet flere og flere udfordringer for gruppen. Men uden tøven blev den ene fod sat foran den anden og fremad og op ad gik det i rask tempo. Inden de havde set sig om, ramte de den første sne, og toppen var inden for rækkevidde. Gennem sne i korte bukser og korte ærmer gik det i højt tempo.
Toppen og målet for turen var nået! Frem fra vadsækken blev middagsmåltidet frembragt og indtaget, ude i den friske luft højt hævet over den konstante fare for irriterende fluer og myg. Efter indtagelsen af middagsmåltidet, spejdede flere fra gruppen ud over det storslåede landskab. Enkelte af dem benyttede sig af deres medbragte fotografiske apparater, og søgte at indfange landskabet gennem glaslinsen. Efter dette intermezzo sat gruppen sig igen i bevægelse; denne gang ned, tilbage hvor de kom fra. Hvor de kunne, kurrende i sneen, klatrende gennem små vandløb og store og små sten. Kæmpende mod myg og fluer. Disse strabadser førte gruppen tilbage til udgangspunktet, hvor de gik hver til sit, og forsvandt ud i eftermiddagssolen.
Med andre ord, så gik jeg med en kollega, og nogle af hans venner op på Store Malene sidste søndag. Og lidt billeder blev det oven i købet til!
