Som det måske er blevet nogen bekendt, så er vi desværre flyttet fra vores brune brune hjem i Myggedalen til fordel for en ellers ganske glimrende lejlighed i Nuussuaq. Selv om vores bolig nu har en højere standard end hvad vi kommer fra, så er der alligevel en del ulemper knyttet til denne nye bolig. For det første skal vi nu til at betale husleje og forbrug! Det ligner jo ikke noget at man skal betale for sin bolig! For det andet, og mindst lige så væsentligt, så er udsigten bare ikke nær så god, og der ingen mulighed for at se hvaler fra vores vinduer. Og for det tredje går vejen til arbejde betydeligt mere op og ned ad bakke, eller skulle jeg sig fjeld. Og for det fjerde fik vi lige, i et kort glimt, en forklaring på hvorfor Nuussuaq betragtes som en ghetto…
Et eller andet par i genbo-blokken havde tydeligvis nydt en lille en, eller sagt på en anden måde: de havde drukket sig fra sans og samling, de var helt i hegnet, de var pattestive, de havde ikke kun drukket sodavand, de havde sig en ordentlig en over tørsten (find selv på flere måder at sige det på). Og begge var i en tilstand hvor balancen tilsyneladende var en lille smule, for ikke at sige meget påvirket. I al fald demonstrerede kvinden rask sine evner ud i fuldemand-faldets ædle kunst. Og tilsyneladende havde hun et eller andet problem med manden, eller måske er det bare min tolkning af situationen, i det hun valgte at kommunikere med ham via stenkastning. Om det i virkeligheden var en avanceret for for kærlighedserklæring kan jeg ikke sige, men jeg tolker det som en aggressiv handling, når man først råber et eller andet usammenhængende, falder over sine egne ben, besværet rejser sig, og samler en sten op, og kaste den mod en anden. Dette efterfulgt af at hun valgte at gå om bag vores blok, da naturen kaldte. Hun fandt det åbenbart ikke lige passende at smutte ind på sig eget toilet, men valgte at benytte det helt store udendørs, lige ude foran vores vindue. Nice… Så joh, Nuussuaq er lidt ghetto-agtig.