Det er altid sjovt…

… at flyve helikopter, og bestemme hvor den skal skal flyve hen og hvor den skal lande. Nogen gange er der fordele ved mit job, som nok ikke findes ret mange andre steder. Så selvom 4 dage i Narsaq og omegn ikke altid er superspændende, så hjælper det lidt på humøret når man stiger ombord på Eurocopter AS350 og beder piloten om at flyve én til sidste års camp site for yderligere inspektion.

Med andre ord så har jeg nu overlevet endnu en tilsynstur til Sydgrønland. Og denne gang sad vi ikke fast en uge pga. islandske vulkaner, vi blev højest lidt forsinkede i vores flyvninger pga. lidt tåge. Og som sædvanlig var turen mellem Narsasuaq og Narsar med S61’eren. En herlig gammel bybus af en helikopter. Man føler sig så tryg når man stiger ombord på en maskine med mere end 20.000 bevægelige dele, der var 10 år gammel da jeg blev født…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.