Holdbarhed

Som enhver rigtig verdensmand er et af mine væsentligste dokumenter mit rødebedefarvede pas. Men af en eller anden grund giver tilsyneladende ikke anledning til at udvise rettidig omhu i forbindelse med håndtering af dette pas. Resultatet er, at jeg netop har taget mit pas ud af vaskemaskinen efter det er blevet vasket ved 40 grader. Og utroligt nok har passet klaret turen i maskinen i fin stil; altså hvis man lige ser bort fra at de mange stempler i passet nu er lidt tværede ud. Men det er heldigvis ikke noget problem, hverken for flyselskaber eller toldere.

Og hvordan kan jeg så vide, at det ikke er et problem at passet er vasket, er lidt krøllet og stemplerne er tværet ud? Jo, det er såmen anden gang jeg har vasket det…

Nå, men bort set fra at jeg har vasket mit pas to gange, så er det sæson for vilde solnedgange og åbenbart også øvelser for brandvæsnet. Derfor er der her et par billeder fra da brandvæsnet legede lidt nede i kolonihavnen, og så en lille serie fra en solnedgang.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.