Kort før afrejse

Nu varer det ikke så længe inden jeg (Benjamin) sidder i flyet på vej mod det kolde nord; også kendt som Nuuk. Som det måske er nogen bekendt flyver jeg den 1. maj kl. 9.15 fra Kastrup. Så nu skal sneskoene pudses og vintertøjet pakkes.

Der er dog nogle ting, der godt kan undrer lidt i forbindelse med en flytning til Grønland. Man skulle næsten tro, at der var andre før mig, der har prøvet at flytte derop, og at man derfor fra Hjemmestyrets side havde en eller anden form for manual i flytning til Grønland, der bare blev sendt til alle, der skal flytte. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Så nu må jeg jo gøre det på rutinen. Heldigvis har jeg ikke så meget jordisk gods, jeg skal forholde mig til, så nu er opgaven at sortere det lidt. Som jeg har forstået det, kommer der ikke noget derop, ud over hvad jeg har i rygsækken før om et år. Så rygsækken skal pakkes grundigt, og med det jeg faktisk skal bruge. Hvad der så skal ske med resten af mine ting… Tja… Men mon ikke jeg finder en løsning på det?

Én af de ting, der skal laves færdigt er naturligvis denne side. Som det nok kan regnes ud, så er billedet i toppen ikke just fra Grønland. Dette skyldes primært, at jeg ikke endnu har sat foden på grønlandsk jord. Men så snart jeg kommer derop, og får mulighed for at lave de nødvendige tilpasninger, kommer det også. Ligesom hele håndteringen af billeder generelt lige skal endeligt på plads. Men mon ikke også det lykkedes i det sidste ende? I hvert fald er planen, at siden her ud over tekstlige beretninger også skal indeholde en del billeder fra vores liv og færden i Grønland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.