Ankomst

Så er jeg kommet til verdens mindste hovedstad. Og lille det er den! Turen gik ganske smertefrit og uden forsinkelser eller forstyrrelser. En lille smule turbulens over Island var vidst det værste jeg oplevede på den tur. På grund af tekniske problemer (læs: fotografens dumhed), fik jeg desværre ikke eneste godt billede af indflyvningen til Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord), og jeg måtte ikke have mit kamera i hånden ved flyvningen fra Kangerlussuaq til Nuuk, så heller ikke her har jeg et eneste billede. Hvilket jo giver total god mening, al den stund at et kamera i hånden på en passager ofte har vist sig at være langt mere dødbringende i tilfælde af styrt end selve styrtet! Tusindvis af mennesker havde været i live i dag, hvis blot de ikke havde haft et kamera i hånden da de faldt 10 kilometer ned med 1000 kilometer i timen.

Nå, men nu er jeg velankommet til Nuuk med al baggage i hånden, og det uden at betale for overvægt, trods en ret massiv overvægt. Jeg formåede at se tilstrækkelig casual ud med min håndbaggage, da min rygsæk blev vejet ind. Så selv om rygsækken vejede 23 kilo, vejede de ikke håndbaggagen, hvilket var meget heldigt, taget i betragtning, at jeg havde mindst 15 kilo i hånden. En lille elegant 32 liters rygsæk proppet til randen med elektronik, og en lille kamerataske med små 6-7 kilo kameraudstyr. Men med håndbaggagen slynget casual over skulderen, var der ingen problemer…

Jeg blev hentet i lufthavnen af en kollega, som gav mig en lille sight-seeing tur rundt i Nuuk, og når jeg siger lille, så mener jeg lille. På ca. 30 minutter havde vi været hele byen rundt, og set alle vigtige bygninger steder. De ca. 35 kilometer vej i Nuuk, er ret hurtigt overstået…  Lidt på samme måde som rundturen i den lejlighed jeg er blevet installeret i. Det minder mere om et kollegieværelse med eget bad, end en lejlighed. Så savner man studielivet i små boliger, er Nuuk vejen frem! Væsentligste forskel fra kollegiet i København, er at dette værelse kommer med hvalgaranti. Så om en måned, når hvalsæsonen begynder, forventer jeg en til to daglige hvalparader i fjorden lige uden for vinduet; eller må jeg jo sende en klage til turistbureauet.

Fornemmelsen af studieliv fortsætter når man så går i supermarkedet; trods en fuld løn er ens købekraft reduceret til omkring SU-niveau. Sådan føles det i hvert fald. Når man betaler 40 kroner for en liter frisk mælk, er 13 kroner for en liter UHT-mælk lige pludselig billigt! Og så grimt smager det jo ikke… Det minder da lidt om mælk, eller det har da i hvert fald samme farve, og næsten samme konsistens! Så hvor slemt kan det være? Det måtte jeg jo så sande, da jeg fik min første morgenmad: havregryn, æble og lækker kold næsten frisk UHT-mælk. Det er ret slemt. Men så skal man heldigvis bare løfte blikket og kigge ud på fjorden og fjeldene, så glemmer man ret hurtigt den let karamelliserede smag varmebehandlet mælk har. Og man vænner sig vel til det; mælken altså.

Men helt snydes for billeder skal du, kære læser ikke. Jeg har da et par stykker fra Kangerlussuaq,  mit nye lækre kollegieværelse, og ikke mindst udsigten herfra. Nu venter jeg så bare spændt på at Mette kommer om en måned, lige til hvalsæsonen for alvor begynder. Omend vi jo nok bliver flyttet til noget andet, når hun kommer, da “lejlighed” 105 i blok T ikke egner sig ret meget til mere end én meget lille person.

Nu vil jeg bevæbne mig med et nyopladet kamera, en varm trøje, jakke, snebukser og gode støvler og gå lidt på opdagelse i Nuuk, sådan en lørdag morgen. Ja, jeg vågnede omkring kl 4 lokal tid (hurra for tidsforskel), 8 dansk tid… Og nej, det bliver ikke helt mørk, bare lidt tusmørkt. Nå, men man er vel ikke kommet til et af de arktiske lande for at sidde inden for og glo…