Sidste arbejdsdag

Så har jeg haft sidste arbejdsdag MIT. Det er jo altid lidt underligt at forlade en arbejdsplads man er glad for. Et er, at der var nogle sager, jeg gerne ville have set enden på og fulgt helt til døren. Men primært nok fordi jeg faktisk var faldet ret godt til, og havde et godt samarbejde med mine kolleger. Så flytningen til Grønland er bestemt mere et tilvalg af Grønland, end det er et fravalg af MIT.

Jeg havde heldigvis en rigtig god sidste dag; et hurtigt møde med en leverandør, hvor vi fik et par aftaler endeligt på plads, og jeg fik overdraget min del af de uafsluttede opgaver i god ro og orden. Men gjorde bestemt et stort indtryk af mine kolleger havde ulejliget sig med at bestille to bøger, som ligger klar i den lokale boghandel når jeg kommer til Nuuk; dels en kogebog til de grønlandske retter, og dels et vandrekort til Nuuk-området. Begge noget som jeg uden tvivl vil få glæde af. Og oven i dette fik jeg et stort Grønlandskort (Hvordan kan man også have arbejdet i Kort Og Matrikelstyrelsen uden et sådant?). Men ikke nok med det, så kom min gamle chef også forbi og stak mig en plade (i form af en cd med hans kor). Jeg fik også et par pæne ord med på vejen fra både min chef og driftchefen. Så alt i alt må man sige, at det var en rigtig god dag.

Så nu skal der vaskes tøj, pakkes rygsæk, sorteres ting og sager, så alt er klart til fredag kl. 9.15…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.