Festligt vejr

Anden uge på arbejde er begyndt. Jeg kan godt mærke at, jeg har bevæget mig ind på ukendt område. Det er ikke en administrationsform jeg er vant til, det der sagsbehandling. Jeg tror ikke det er så kompliceret, men det er klart, at der er nogle procedurer hvor det er lidt vigtigt, at man overholder alle gældende regler og bekendtgørelser. Så det er bare et system, der skal læres, og så køre det stille og roligt derudaf. Jeg er i hvert fald ikke skræmt bort endnu. Nu har jeg selvfølgelig heller ikke siddet med nogle konkrete sager fra start til slut endnu, men mon ikke jeg finder ud af det?

I weekenden var jeg til fest hos en kollega. Hun bor så på 10. sal i et nybyggeri, der går under navnet “køleskabet” fordi det er så utæt og koldt. Nabobygningen, som i princippet er magen til hedder “Saunaen” fordi den er lige lovlig tæt og dermed varm og fugtig. Dog har de så en helt utrolig udsigt! Der er sådan noget man ellers kun ser i reklamerne. Så her kan ejendomsmægleren faktisk med god samvittighed skrive “havudsigt i verdenklasse”.

Jeg har også stiftet et kort bekendtskab med et af de lokale værtshuse, Daddyøs. Et meget mørkt og røgfyldt sted. Det minder ret meget om en brun bar i København, bare større. Det er sjovt som man har vænnet sig til røgfrihed i Danmark. Man mærker virkelig når der bliver røget, og de holdt sig ikke tilbage på Daddyøs. Hvilket er lidt pudsigt taget i betragtning, at en pakke smøger koster 68 kroner. Man skal virkelig have et dødsønske for at ryge heroppe.

Heldigvis er vejret blevet bedre de sidste par dage. Det er stadig koldt, men det blæser ikke og himlen er næste skyfri. Så jeg udnyttede det gode vejr og gik et par lange ture rundt i Nuuk lørdag og søndag. Det kom der lidt billeder ud af.

4 comments to “Festligt vejr”
  1. hej Benjamin

    Vi glæder os over du godt ankommet.
    Vi fik besked i dag om hvad der skal ske med statens it, så nu starter processen op igen. vi er ikke overraskende med.
    fik du hentet bøgerne??

    hilsen
    MIT

  2. Ja, der er rig mulighed for ret fotogene motiver når solen er fremme. Man skal ikke lede så længe før man har fundet noget, der ligner et postkort. Men man behøver nu heller ikke lede så længe før man har fundet noget, der kunne være med i en socialrealistisk film fra stenbroen i 70’erne…

  3. Mange tak for bøgerne! Jeg hentede dem for et par dage siden. Der har været lidt travlt siden jeg ankom. Det er en rigtig fin kogebog, så både kogebogen og vandrerkortet skal nok blive brugt flittigt!
    Ja, det er vel ikke overraskende, at MIT bliver en del af SIT som en af de første. Og mon ikke MIT kommer til at få afgørende indflydelse på opbygningen af SIT?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.